Chimney fans since 1957

Exodraft Group leverer løsninger der sikrer private husholdninger og virksomheder renere og bedre afbrænding med vores røgsugere,

Exodraft energy designer, installerer og servicerer større energitekniske anlæg til fjernvarmen og industrien.

Exodraft climate designer, installerer og servicerer større energitekniske anlæg til fjernvarmen og industrien.

Exodraft energy designer, installerer og servicerer større energitekniske anlæg til fjernvarmen og industrien.

Exodraft

Vi bygger broen til en CO2-neutral fremtid

Vi skaber grønnere energiløsninger til gavn for mennesker og miljø
Erfaring og ekspertise siden 1957: Mød Exodraft
fra produktionsvirksomhed til troværdig optimeringspartner

EXODRAFT GROUP

Vi er en global
markedsleder inden
for energitekniske
løsninger

Vi er en del af Exodraft Group, som blev etableret efter opkøbene af flere energivirksomheder i 2020 og 2021. Det blev startskuddet til et nyt Exodraft, som bygger ovenpå det stærke fundament, de enkelte virksomheder har skabt gennem de sidste mange år, og i dag er vi en global markedsleder.

Gruppen består også af divisionerne Energy og Climate, og sammen tilbyder vi energitekniske løsninger som røgsugere, partikelfiltre, varmegenvinding, kedler, varmepumper og køle-/fryseløsninger til private, kommercielle og industrielle aktører samt energiforsyningssektoren.

DIN ENERGI. OPTIMERET.

Vores vision er at optimere
din energi – til gavn for
din forretning og miljøet

Fælles for alle divisionerne i Exodraft Group er vores mantra ”Din energi. Optimeret.” Det betyder, at vi bidrager med optimerede energiløsninger, der gavner både vores kunders forretning og miljøet ved at øge energieffektiviteten.

Derudover har vi et konstant fokus på at optimere vores samarbejdsrelationer, så vores kunder altid føler, at de har en troværdig og kvalitetsbevidst optimeringspartner i Exodraft.

VORES KULTUR

Vi har fokus på ordentlighed,
ekspertise og kunden i
centrum

Vores fokus på optimering præger også vores interne kultur i Exodraft, hvor vi løbende optimerer både den enkelte medarbejders udvikling og vores samlede kultur. Derved tror vi på, at vi kan vokse både individuelt og sammen.

For at sikre den gode kultur arbejder vi ud fra vores værdier om ordentlighed og ekspertise, samt at kunden altid skal være i centrum. Det betyder i praksis, at vi bruger vores værdier som et kompas, når vi træffer beslutninger både på medarbejder- og organisationsniveau. Derudover bestræber vi os på at være de bedste inden for vores felt ved altid at gå til opgaven med en nysgerrig og løsningsorienteret tilgang til kundernes behov for at finde frem til den mest optimale løsning.

DEN GRØNNE OMSTILLING

Vi vil bygge broen til
en CO2-neutral fremtid
med grønnere energi
for alle

Vores gennemgående ambition er at være markedets mest effektive og troværdige optimeringspartner, som bygger broen til en CO2-neutral fremtid med grønnere energi for alle.

Udover at udvikle grønnere energiløsninger bidrager vi også til denne ambition ved at tage et aktivt ansvar for, at de politiske beslutninger om bl.a. brugen af brændselsbaserede varmekilder bliver taget på et oplyst grundlag. Vi mener nemlig, at vi med vores store viden på området kan berige debatten med afgørende fakta, som er nødvendige for netop at kunne træffe velfunderede beslutninger til gavn for både vores planet og menneskene på den.

DA DET HELE STARTEDE

Historien om
Exodraft

For at få en bedre forståelse af, hvem Exodraft er i dag, er det vigtigt at kende til vores baggrundshistorie.

Historien om Exodraft begyndte i 1957, da Kai Hermansen skabte sin første røgsuger i Sorø med en håndboremaskine. Det blev starten på Exhausto – i dag Exodraft – som i 1963 flyttede til Fyn og udvidede produktsortimentet med ventilatorer.

Efter Kai gik bort, overtog sønnen, Peter Hermansen, i 1969 og vækstede virksomheden markant – dog aldrig hurtigere end organisationen og kvaliteten i leverancen kunne følge med, hvilket også kendetegner Exodraft i dag.

I 2007 blev ventilationsdelen solgt fra, og Exodraft fik sin egen identitet med fokus på røgsugere og varmegenvinding.

VORES PRODUKTUDVIKLING

Vores tilgang er stadig
præget af innovation
og nysgerrighed

Røgsugeren, som Kai fik patent på, var den første på markedet i den kvalitet, som kunne tåle høje temperaturer. Det er i sin grundsubstans stadig den måde, vi laver røgsugere på i dag, og Kais entreprenante, nysgerrige og innovative tilgang præger stadig Exodrafts tilgang til produktudvikling.

Vi sætter en ære i hele tiden at bygge videre på vores viden og produktprogram, som vi løbende tester i vores udviklingslaboratorium i Langeskov. På den måde sikrer vi, at vores produkter leverer optimal ydeevne og samtidig lever op til gældende regulativer og myndighedskrav.

kontakt os

Hos exodraft er intet energiprojekt for stort

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.